Genoptag eller start din Kort samling

Start eller genoptag din kort samling

Det er in at samle på kort, om det er Magic the gathering, Pokémon kort eller noget helt tredje, så er kortene stadig ekstremt hotte! Selvom du er inkarneret samler, hobby samler eller nybegynder, så kan du finde kortene du mangler eller et fedt og sjovt community på The Card Collective. Dine kort kan også være ekstremt mange penge værd, hvis de har en høj graduering på omkring de 8 – 10, hvor skalaen er 1-10. I 2020 blev en 1st edition shadowless Charizard solgt for 150.000$ til YouTuberen Logan Paul! Den havde graduering 10, altså den højeste numeriske værdi et kort kan have, og så er Charizard et af de mest populære kort på markedet, hvor kun 54 af dem i hele verden er i så god kvalitet.

 

Det at samle på kort kan lære børn og unge nogle evner, som de kan bruge igennem hele livet. At samle på kort giver en forståelse for værdi, og at kunne aflæse, hvornår noget er sjældent og har en højere værdi end andet på markedet. Ved de fleste samlekort står egenskaberne på engelsk, hvilket udover at styrke læseevnerne også styrker sprogkundskaberne. Derudover styrker det også unge menneskers hukommelse, da det ofte er store mængder af forskellige navne, numre, kort og sæt der skal memoreres. Sidst booster samlekort også unge menneskers sociale færdigheder, da der ofte er et fællesskab forbundet med kortene. Her mødes entusiaster, hvor de bytter og dyster mod hinanden, hvilket skaber nye bekendtskaber.

 

Både Magic the gathering og Pokémon udkom i 90’erne, og har kontinuerligt kommet med nye kort. Magic the gathering udkom med deres seneste sæt i 2020, hvor Pokémon udkom med deres seneste sæt i 2021. Det er derfor en hobby, som er i udvikling. Specielt Pokémons app ”Pokémon GO” og deres nyeste spil til Nintendo Switch har gjort, at fortællingen om Ash, Pikachu og de mange verdener i Pokémon stadig er i fuld gang med at blive fortalt. Der er derfor rig mulighed for at dyrke sin hobby på tværs af kort, mobil, spillekonsol og tv.

 

Hvis du tidligere har samlet på disse kort, så find din gamle samling frem! De kan være mange penge værd, og de kan bringe mange gode minder frem, som du kan dele med dine børn eller de venner, som du delte oplevelserne med.