Guide: Tillær dig nye evner

Guide: Tillær dig nye evner

I disse tider bruger vi meget tid for os selv i vores huse eller lejligheder, og det er derfor vigtigt, at man har noget at give sig til, så man ikke keder sig igennem de kolde vintermåneder. Mange bruger ekstra tid foran fjernsynet og ser diverse serier og film. Andre bruger tiden på deres PlayStation, hvor tiden også kan flyve afsted. Disse to er dog nogle stillesiddende og ikke specielt stimulerende hobbyer, hvilket ikke udvikler os som mennesker. Derfor kan man med sund fornuft udvikle ekstra kompetencer eller tillære sig en ny evne, når man bruger tiden derhjemme.

 

En sådan hobby kunne være at starte på et instrument. At lære at spille klaver, guitar eller måske synge er noget som langt de fleste har drømt om, men aldrig haft tiden eller tålmodigheden til at få ind under huden. Et klaver kan være dyr at anskaffe sig, men en guitar fås i alle prisklasser og du kan lære meget ved at se YouTube klip, hvor der er uendeligt mange guitarlærere. Tiden er der til at give det en chance, spørgsmålet er, om tålmodigheden er der? Hvis det lykkedes dig, så er det en evne for livet, og noget som mange mennesker vil være dybt misundelig over.

 

En kreativ hobby er at male. Der er mange forskellige måder at gribe en sådan hobby an på. Du kan enten male efter noget du ser såsom naturen, objekter eller mennesker. Du kan også male efter din fantasy og det abstrakte. Du kan også male gamle modeltog eller flotte Star Wars figurer, men dette gøres dog lettest med en smart airbrush. Selvom vi ikke alle kan være den nye Picasso, så er der noget menneskeligt og lærerigt i at udbygge og fremvise sin kreativitet og få afløb for tankerne. Det er nogle gange lettere igennem malerier end igennem ord og samtaler.

 

Når alt kommer til alt, så er det vigtigt at lære igennem hele livet, også selvom ordsproget siger ”At man ikke kan lære en gammel hund nye tricks”, så er det ganske enkelt løgn. Du kan lære alt, hvad du sætter næsen op efter, det kræver blot dedikation og tid. Det er også videnskabeligt bevist, at folk som dyrker sin kreativitet, bliver gladere mennesker, da det at bruge tid på hobbyer og ens interesser øger velværden i os. Derudover er det en god måde at få pulsen ned, hvis du har haft en stressende arbejdsdag eller familien har haft en travl dag.