Vi kender det fra os selv efter en lang arbejdsdag, at man kan have behov for at trække sig lidt for sig selv og have et pusterum med sig selv. Det giver fornyet energi og overskud til resten af dagen og personerne i den. Det samme gælder vores børn, når de har været i børnehave eller skole, hvorefter de skal direkte til fodbold, dans eller noget helt tredje. Her er det vigtigt, at barnet kan trække sig lidt og bearbejde alle de sociale indtryk, som de har mødt i løbet af dagen.
Ligesom vi selv har indrettet vores spisestue, stue og soveværelse, så er det vigtigt at barnet kan være med til at designe deres eget nirvana, hvor de kan slappe af. Farver, billeder, plakater og møbler skal spille ind i dit barns interesser og passioner. Hvis dit barn leger meget med legetøj, kan dette være centrummet og stå fremme på hylder og kommoder som udstilling. Hvis dit barn er mere til computer og PlayStation, så kan disse pakkes ind i en hule lignende indretning, hvor dit barn kan sidde med en Switch fra Nintendo henslængt i en sækkestol. Hvis dit barn er teenager, kan et alternativ være at supplere gamingen med en livagtig lysopsætning med Philips Hue. Jo mere barnet er inde over indretningen, des mere ønsker de at invitere venner og veninder over på besøg.
Du tænker måske, at gaming ikke lyder som den bedste løsning for at unge mennesker kan koble af, men det er svarende til, at du sætter dig foran tv’et. Forskellen er blot, at gaming giver færdigheder inden for teamwork, hånd til øje koordinering, sprogfærdigheder, lederegenskaber og mange flere. Så hvis gaming er interessen, så bør det afspejles på værelset.
Musik og bøger kan også være en inspirationskilde. Instrumenter, plakater med superstjernerne og et godt anlæg kan også være en fantastisk måde at slappe af og udtrykke sig på. Det er nok også mere noget du som forældre kan sætte dig bedre ind i. Det er samtidig også noget, du kan bonde med din teenager over.
Vi er alle forskellige, og det bør afspejles i måden vi lever på. Så tag på tur og kig på møbler, pynt og hvordan interesser kan udtrykkes.